Bliv Medlem

Fra en sund jord til dit køkkenbord

KundeBonde-ordning

* Hent friskhøstet økologisk grønt hver uge 

* Støt en sund og levende jord

* Mød dine naboer – og vær med i et lokalt fællesskab

* Spis grønt i sæson og modnet i solen

* Gå på opdagelse i mark og drivhus

Hver dag stemmer vi for en smukkere mere bæredygtig verden, eller det modsatte, når vi køber mad. Desværre har øget afstand mellem jord, kunde og bonde, ført til et fokus på billigere og billigere afgrøder. Ufatteligt store landbrug udpiner jorden for at spare hver en øre, og guleroden mister sin saft og kraft på den lange rejse til dit køkken. 

 

Som medlem i Godis Grønts KundeBonde-ordning kan du støtte en anden udvikling. Hos Godis Grønt dyrker vi nærende og smagfulde grøntsager, imens vi passer på jord og biodiversitet – og bidrager til fællesskab lokalt. Vi bruger økologiske og regenerative dyrkningsmetoder – og arbejder for kortest mulig vej fra sund jord til dit køkkenbord. 

Godis Grønt's KundeBonde-ordning

Vores medlemskab

Som medlem køber du en andel af sæsonens grøntsagsproduktion på forhånd. Du får friske og varierede grøntsager hver uge og er samtidig med til at sikre, at Godis Grønt kan planlægge sæsonen godt, og købe frø og redskaber, i starten af året.

 

Derved undgår vi dyre mellemled, og kan bruge kræfterne på at dyrke grøntsager på en måde, hvor vi passer på jord og biodiversitet. Som medlem bliver du samtidig en del af et lokalt fællesskab og får adgang til en lokal økologisk gård! Ah, men altså!

Hvordan?

Som medlem afhenter du dine grøntsager hver uge på Vibevadgård på Blæsenborgvej 9 i Lejre. 

 

Der er altid 10-15 forskellige afgrøder at vælge imellem. Alt er friskhøstet – og alt er fra vores mark, have og drivhus på gården. 

 

Du vælger selv, hvilke slags grøntsager du ønsker fra vores markedsstand. Det er altså ikke en fast kasse. Kan du ikke lide fennikel, tager du blot noget andet lækkert. 

Hvornår?

Afhentning af grøntsager sker hver torsdag fra 11. maj til 23. november 2023, i alt 29 uger inkl. 2 ugers selvvalgt ferie i løbet af sæsonen.

 

Der er åbent med bemanding torsdag kl. 14.30-17, og resten af torsdagaften er der selvbetjening.

 

Et par dage før afhentning sender vi en liste med ugens grønt.

Et medlemskab, der passer til dig/jer

Vælg det antal grøntsager, der passer dig. Medlemsskaberne har forskellige størrelse alt efter, hvor mange grøntsager du gerne vil have.

 

En grøntsagsenhed kan være alt fra noget kendt, som et bundt gulerødder eller en bakke solmodne tomater, til noget mere spændende som en pose ærteskud eller et bundt japansk salatmajroe. 

 

De første og sidste 4 uger af sæsonen skal du forvente 25 % færre enheder i dit medlemskab pga. færre friske grøntsager, når vejret er koldt. 

Risici: Et solidarisk fællesskab mellem kunde og bonde

Som medlem godkender du ved indgåelse af medlemskabet at betale hele summen på forhånd. Den kan dog ved behov deles op i to rater. Du siger også god for at dele risici med os grøntsagsbønder på Godis Grønt. Det betyder, at hvis en del af høsten går tabt i sen frost, ved usædvanligt mange skadedyr eller noget tredje, så kan du som medlem risikere at få færre antal enheder pr. uge. Dette er dog i vores 4 år ikke sket endnu! Til gengæld, hvis det går godt, kan enhederne blive større. Dette er sket indtil flere gange.

Kom på ventelisten til sæson 2024!

Hvis du vil på ventelisten til sæson 2024, så udfyld  formularen til højre. Så vil du høre fra os, når vi åbner for salget i slutningen af året.  Vi åbner for salg til ventelisten i midten af november.  


Medlemskaber for den kommende sæson vil først blive tilbudt nuværende medlemmer. Derefter alle på ventelisten – og til sidst til alle andre. 

 

Så husk at skrive dig op på ventelisten, hvis du vil have tilbudt en plads i god tid.  

Medlemskaber i Sæson 2023

  • 4 slags grøntsager: Hver uge i 29 uger inkl. 2 ugers ferie 2970 kr. (110 kr. / ugen) – Anbefales til en voksen
  • 6 slags grøntsager: Hver uge i 29 uger inkl. 2 ugers ferie 4455 kr. (165 kr. / ugen) – Anbefales til 1 voksen & 1 barn
  • 8 slags grøntsager: Hver uge i 29 uger inkl. 2 ugers ferie 5940 kr. (220 kr. / ugen) – Anbefales til 2 voksne
  • 10 slags grøntsager: Hver uge i 29 uger inkl. 2 ugers ferie 7425 kr. (275 kr. / ugen) – Anbefales til 2 voksne & 1-3 børn
  • 12 slags grøntsager: Hver uge i 29 uger inkl. 2 ugers ferie 8910 kr. (330 kr. / ugen) – Anbefales til en stor husstand